Udgivet ons d. 27. feb 2019, kl. 08:00

Bare fordi…

Jeg har lige været så heldig at holde vinterferie i et fantastisk sommerhus. Et gammelt hvidt stråtækt hus, som engang var en gård, men nu et skønt hyggeligt sommerhus med sjæl. Dørene er lave, og det sker, at et familiemedlem eller to rammer kanten af dørkarmen, men hvad betyder det, når alt det andet er skønt. Gåture til stranden med vind i håret, måske lidt sand mellem tænderne, men pyt vi tager det hele med. Det er familietid, afslapning og et pusterum fra en travl hverdag.

Nu er hverdagen tilbage igen, og tingene ruller derud af. Vi øver os i herhjemme at bruge ordene: ”Bare fordi” og derved huske at gøre noget for hinanden eller andre, ikke fordi vedkomne har gjort noget for dig, men bare fordi. Vi glemmer nemt at være taknemlige, for det vi har. Vi kommer let til at have en forventning om at få. Så hvad gør det ved os, når noget bliver gjort uventet, eller man får noget uventet? Tør vi kaste os ud i det? Give en gave til én du kender eller ikke kender, bare fordi du har lyst, ikke fordi vedkomne har fødselsdag, jubilæum eller noget, men bare fordi. Eller hvad med at stille en buket blomster på dørtrinnet til en nabo, og bare skrive et kort med: ”Bare fordi”. Du kan også slå græsplæne for nogle, mens de er afsted, invitere én ind til en kop kaffe eller noget helt andet. Det vigtigste er, at du gør det uden nogen speciel grund, kun for at glæde et andet menneske. Det kan også være helt sjovt at gætte på, hvem der nu lige slog græsset, for det er ikke sikkert, man nogensinde får det at vide.

Det virker måske lidt mærkeligt, men her hos os, har det bragt stor glæde. Vi skal dog stadig øve os på det. Men det er da skønt, når ens dreng kommer og giver én et knus og siger: ”Bare fordi”.

Alt dette med ”Bare fordi” har mindet mig meget om Guds handlinger over for os mennesker. Gud gør ikke noget for os for at få noget igen. Når jeg oplever Guds nærhed i en situation, så forventer han ikke, at jeg går i kirke 10 gange som tak. Gud gør det bare fordi. Gud gjorde det største af alt, han gav sin søn for dig og mig. Vi skal bare tage imod med taknemlighed og tro. Det er da noget af en: ”Bare fordi” gave.  

Lene Bøndergaard, Vildbjerg

 

Kategorier Kirkenyt