Udgivet ons d. 27. mar 2019, kl. 08:00

KIRKEKLUMME

At bekymre sig.

Ifølge bjergprædikenen bør mennesket ikke bekymre sig. Det er nu vanskeligt at lade være med at bekymre sig, for der er rigtig meget at bekymre sig om. Har man børn og børnebørn, er der rigeligt stof til bekymring.

De to ting, som bekymrer mig mest er den voldsomme grådighed, der har grebet menneskeheden overalt. Vel ved jeg, at mennesker altid har været grådige. Det kan ses på nogle af de flotte bygninger, der findes spredt over det hele jorden. Jeg oplevede det engang, jeg var i Versailles og skulle se det imponerende anlæg. Det var som om, at nogen råbte til mig om al den elendighed folket blev udsat for, for at Solkongen kunne få økonomisk mulighed for bygge dette meget smukke slot.

Men der er i øjeblikke næsten ingen ende på de metoder, som mennesker kan finde på for at berige sig på andres bekostning. Medierne beretter ofte om nye berigelser.

Det andet, der bekymrer mig, er den megen ufred, der hersker i verden. Det er som om, ondskaben ingen ende vil tage, og den finder stadig mere afskyelige former. Vel - nyhederne spredes nu om stunder vældig hurtigt. Er der sket noget slemt på den anden side af jorden, ved vi det i løbet af kort tid.

Når man så har bekymret sig tilstrækkeligt længe, er det, at man så kan tage fat på salmebogen og læse Kaj Munks lille perle af en salme nummer 634 i DDS.

                                           Du ved det nok mit hjerte,

                                           du ved at Gud er stor,

                                           men stor er og Guds fjende,

                                           så tit du det erfor.

                                          

                                           Velan! Så får du kæmpe

                                           og tro trods fald og brud,

                                           at stor er vel Guds fjende,

                                           men større er dog Gud.

 

Kirkeklummen er skrevet af Elisabeth Madsen, Vildbjerg

 

Kategorier Kirkenyt