Udgivet man d. 15. apr 2019, kl. 08:00

Forårets evighedshåb

Jeg kan bare aldrig blive træt af foråret og solen og lyset og varmen, der kommer i de her dage. Det er som om, alt bliver nemmere. Det er som om, man bliver lidt gladere og har lidt mere energi. Det er efterhånden et par gange, jeg nu har oplevet forårets ankomst, men det bliver aldrig gammelt. Det bliver aldrig ligegyldigt. Om noget bliver det bedre og bedre for hver gang, jeg oplever det. Jeg er også blevet rigtig glad for den symbolik, der ligger i foråret og det nye liv, der pibler frem alle steder. Det, der så længe har været dødt og koldt. Det, der har været gemt og måske næsten glemt. Dét spirer frem med en helt ubegribelig styrke, der sprænger alt i dets vej. Jeg har læst, at da man skulle bygge Hoover Dam i USA, en af verdens allerstørste dæmninger, der spredte man i flere år små frø ud i bjergsiderne. Da de voksede op, slog de tusindvis af små bitte revner i bjerget og gjorde det derved nemmere at sprænge store huller ind i klippen. Eller tænk bare på fortovet langs vejen, der buler og sprænger fordi rødder og spirer skubber sig igennem. Det, der ser dødt ud indeholder ustoppeligt liv. Midt i januars kulde kan det næsten være svært at tro på, at der virkeligt stadig er liv i det skrøbelige frø i jordens frost og mørke.

Som præst har jeg flere gange stået sammen med pårørende i døden og mørket og håbløsheden. Når en, man elsker, pludselig dør, kan alt synes tungt og mørkt, og når man står ved en kiste, kan al fremtidshåb synes nyttesløst. Døden virker så endelig. Som et kæmpe punktum, som noget der sætter en stopper for alt. Her er naturen et fantastisk billede og et fantastisk håb. Vi må tro det samme om dem, vi ligger i jorden. Selvom alt håb umiddelbart er ude, og selvom alt ser dødt ud, så må vi tro på, at vi i dåben og nadveren får del i Guds liv, det evige liv, som døden ikke kan standse. Som frøet sprænger jordens mørke, sprang Jesus gravens mørke og har åbnet en vej gennem dødsriget hjem til Gud. Kan det der ligger i jordens mørke virkeligt få nyt liv? Naturen minder os om det kristne evighedshåb hvert forår. JA! Det, der ser dødt ud, kan blomstre til nyt liv.

Sognepræst Christoffer Olesen

Kategorier Kirkenyt