Udgivet ons d. 26. jun 2019, kl. 00:00

Vores magtesløshed mod Guds magt

Denne sommer er det tre år siden, jeg blev ordineret i Viborg Domkirke. Der begyndte et spændende nyt præsteliv. Der er sket meget godt i de tre år, og jeg kan på mange måder mærke, at jeg er blevet lidt mere erfaren. Opgaver der tog langt tid, kan jeg løse meget hurtigere nu. Besøg og samtaler som jeg skulle bruge længe på at forberede mig på, har jeg så meget erfaring i, at jeg nu kan gøre det uden samme mængde forberedelse. Jeg husker tydeligt min første gudstjeneste, min første dåbssamtale, min første begravelse og min første vielse – og mange andre førstegangsoplevelser. I det hele taget husker jeg tydeligt tanken om, at nu var jeg præst. Det var overvældende! Jeg havde et stort behov for at bede til Gud i den forbindelse. Hvis jeg skulle begive mig ud i sådan en opgave, så måtte han sandeligt hjælpe mig – sagde jeg til Gud. Jeg bad om, at Gud måtte være med mig til min første gudstjeneste, jeg bad mange gange inden min første begravelse, for jeg følte mig meget lille og ukvalificeret til at sige noget om en andens liv og til at snakke store ord om liv og død. Jeg bad mange gange om dagen for alt, hvad der lå på mit bord af opgaver.

På et tidspunkt i sit liv føler Paulus sig magtesløs, men han vælger at være stolt af det. For i sin magtesløshed kan Gud komme til at hjælpe ham. Det er blevet en påmindelse for mig, her hvor jeg er begyndt at føle mig mere erfaren og mere oven på tingene. Måske trænger jeg til lidt magtesløshed, måske trænger jeg til at blive mindet om, at når jeg er magtesløs, så kan jeg række ud til Gud efter hjælp. Hvis jeg tror, jeg selv kan det hele, kan jeg nemt glemme at vende mig til Gud, inden jeg udfører en opgave. Så går jeg i min egen magt, i stedet for med Guds magt.

Vi må være stolte af vores magtesløshed og opmærksomme på den, stolte af at vi ikke kan alt selv, for når vi er magtesløse, så rækker vi ud mod ham, som ikke er det. Ham som har alt magt i himlen og på jorden. Tænk at han er med os!

Af sognepræst Christoffer Olesen

Kategorier Kirkenyt