Udgivet ons d. 20. maj 2020, kl. 00:00

”Gud bevare Danmark”

Jeg ved ikke, hvad du først tænker, på når du læste overskriften, men det er dronningens valgsprog.

Dronningen siger det altid ved afslutning af hendes nytårstale.

Vi har været igennem et hektisk forløb herover foråret, covi-19 har betydet en stor omvæltning for os alle. Intet er som før! Verden og hverdagen ser anderledes ud nu. Hvordan vil det ende? Angst og isolation er ord og følelser, som er blevet alvorligt i mange hjem.

Det er her dronnings valgsprog får betydning, - i hvert fald for mig, - jeg ved ikke, hvad du har sat din lid til?

Når livet giver udfordringer, famler vi efter et fast holdepunkt i livet. Vi kender alle ordet om, at vi skal bygge vort hus på klippegrund og ikke på sand. Vi skal have noget at stå imod med, noget som ikke rokker os.

Tænk på en stilladsarbejders vilkår, - han ved om nogen anden, at der skal slås et muranker i bygningen for at give stilladset stabilitet. Et skib kan komme i en situation hvor det må kaste anker, et fast punkt der holder i modvind. 

Vi har nu med covi-19 været igennem et sandt menneskeligt stormvejr. Vi er som mennesker blevet sat med ryggen mod væggen, - vi magter intet af os selv.

Jeg ved godt, vi har et fantastisk sundhedssystem og regeringen har taget deres tørn, - jo der er styr på det.

Har myndighedernes tiltag givet mig ro i sindet? Nej! Også jo, - måske på overfalden.

Trygheden finder jeg ikke hos myndighederne, men i min tro! Tro er grundlaget for vores håb, en overbevisning om ting, der ikke kan ses (Heb. 11).

Jeg skylder en stor tak til vore præster, som landet over har været kreative i perioden med de lukkede kirker. Forkyndelse og salmer har givet glæden i mange hjem. 

Dronningens valgsprog, er også en bøn som jeg tilslutter mig, Gud bevare Danmark. Jeg henvender mig til Gud i tro og har erfaret, at han er til og vil bevare os.  

 

Kirkeklummen er skrevet af Carl Nielsen, Skibbild-Nøvling

Kategorier Kirkenyt